Kundetilfredshed på over 99 %
Gram BioLine er en dansk producent af køle- og fryseløsninger til temperaturkritisk opbevaring. Gram BioLines kunder har høje krav og forventninger til driftsstabilitet, og derfor er det også essentielt, at Zendesk fungerer optimalt, og styrker både kundeservice og kunderelationer.
“Proventic reddede vores løsning. De har sat Zendesk ordentligt op og skabt rammerne for, at vi kan stå med de resultater, som vi gør i dag.”
Morten Blomstrøm Lohmann – Development Manager, Gram BioLine
Udfordring
Gram BioLine levede under antagelsen, at de var gode til kundeservice, men ved nærmere eftersyn viste sig et stort, uforløst potentiale. Implementeringen af Zendesk havde voldt Gram BioLine udfordringer, og systemet var derfor ikke tilstrækkeligt integreret i organisationen. Resultatet var en Zendesk-opsætning, som hverken medarbejdere eller kunder mærkede fordelene ved.
Løsningen
Gram BioLine kontaktede Proventic i 2017 for at få Zendesk konfigureret korrekt, og tilpasset organisationens ønsker og behov. Proventic har driftet Zendesk for Gram BioLine siden da, og hjælper i dag med vedligeholdelse af systemet og løbende optimeringsopgaver. Gram BioLine og Proventic har senest samarbejdet om udviklingen af en app, der snakker sammen med organisationens CRM- og ERP-system.
“Proventic er en teknisk stærk og alsidig partner, der har en evne til at fortolke vores processer og kunders behov, hvilket gør at vi altid kan regne med at nå en virkelighedsnær, pragmatisk og god løsning.”
Morten Blomstrøm Lohmann – Development Manager, Gram BioLine
Resultatet
Samarbejdet med Proventic kan i dag ikke kun mærkes – det kan også måles. Den nye opsætning af Zendesk har gjort Gram BioLines kundeservice til en succes blandt kunder såvel som medarbejdere, og har været direkte medvirkende til en kundetilfredshed på over 99 % gennem de seneste 20.000 sager.